Da Jonas Gosvig etablerede JGS Metal & Montage i 2013 gjorde han som de fleste iværksættere. Han prioriterede at få kunder og opgaver så forretningen kunne komme godt i gang. Tre år senere er Jonas ikke længere alene. Med i alt seks mand ansat står virksomheden nu på højere grund. Det har skabt et behov for en professionel virksomhedsprofil og en mere målrettet markedsføringsindsats. Læs mere på jgsmetal.dk
Med Paramedias hjælp er JGS Montage & Metal blevet til det mere mundrette JGS Metal. Virksomheden har fået en profil som kan leve op til JGS Metals løfte om at levere unikt design og solidt håndværk i metal. Profilens røde tråd går gennem den nye hjemmeside, som skal inspirere og tiltrække nye kunder, og i de tryksager, som med få midler, skal markedsføre JGS Metal der hvor de potentielle kunder findes.
Jonas Gosvig, smedemester og indehaver af JGS Metal, siger: “Paramedia har med enkle midler skabt en version 2.0 af vores virksomhedsprofil, en ny hjemmeside og nye salgsredskaber. Det betyder at jeg får lettere ved at udbrede kendskabet til JGS Metal. Jeg tror at det er et vigtigt element i forhold til at skabe fortsat vækst for JGS Metal.”
Paramedia sørger for at din virksomhedprofil bliver skarpere og din markedsføring mere effektiv.