Den svenske elektronikkoncern Ericsson har bedt 7.138 internet-superbrugere over hele verden om, at give deres bud på de mest betydningsfulde forbrugertrends i 2017. Det er der kommet en spændende rapport ud af med titlen: “10 Hot Consumer Trends 2017”.
Rapporten konkluderer blandt andet, at internettet har ændret sig fra, at være en overvejende tekstbaseret informationskilde til en, der i dag består af 70 procent video trafik. Det er ikke så mærkeligt, da vores hjerner er programmeret til primært at forstå verden i visuel form.
Forbruget af online video stiger konstant. Både på mobile enheder og i realtid, fx i form af videoopkald, online spil og live event-udsendelser. Flere tendenser peger i retning af, at alt omkring os i stigende grad fortolkes som levende billeder. Biler vil se verden i grafisk form, når de bliver selvkørende, på samme måde som robotter med kunstig intelligens og Internet of Things (IoT) applikationer.
Virtual reality (VR) er i øjeblikket den hurtigst voksende form for video trafik. Cisco forudser, at VR vil vokse 61 gange mellem 2015 og 2020. På samme måde bliver brugen af augmented reality (AR) også en væsentlig del af udviklingen indenfor de videobaserede medier. Samtidig vil det være et stigende krav fra forbrugerne om, at vores enheder bliver fuldstændig mobile og trådløse.
Essensen af rapporten bliver katalyseret ud i disse ti trends:
1. Kunstig intelligens overalt
Robotter med kunstig intelligens bliver til mere end blot assistenter og kommer til at få en stadig mere aktiv indflydelse på vores dagligliv og arbejde. Mange er bekymret for at denne udvikling vil betyde at mange mister deres job.
2. Internet of Things vinder frem
Forbrugere vil i stigende grad benytte automatiserede applikationer fx. radio tags, stregkoder og QR-koder og det vil medvirke til, at kunstig intelligens vinder frem.
3. Selvkørende biler skaber sikkerhed
Selvkørende biler erstatter mennesker bag rattet. Og især fodgængere peger på, at det vil få dem til at føle sig mere sikre i trafikken.
4. Virtuel Reality eller virkelighed?
Virtuel Reality brugere mener at indenfor blot tre år vil VR ikke længere kunne skelnes fra virkeligheden og de forventer at investere i VR teknologi som gør det muligt for brugerne at interagere med virtuelle objekter.
5. Kroppen udfordres
I forbindelse med at førerløse biler bliver en realitet og Virtuel Reality vinder frem forudser mange, at der bliver behov for nye medikamenter der kan afhjælpe det fysiske ubehag som det kan skabe.
6. Smartphones skaber (u)sikkerhed
Smartphone applikationer får os til at føle os mere sikre. Samtidig er vi villige til at tage større risici fordi vi tror, at smartphones altid kan hjælpe os når det er nødvendigt.
7. Sociale siloer
Vi omdanner vores sociale netværk til siloer. Mange vil bruge siloerne som deres primære nyhedskilde og have mere tillid til dem end fx journalister og politikere.
8. Augmented Reality
Mange forbrugere vil gerne bruge Augmented Reality til at redigere den måde de ønsker at se virkeligheden på bl.a. vha. Augmented Reality briller.
9. Uenighed om privatlivets fred
Mange ønsker at kryptere al deres elektroniske kommunikation. Mange andre mener at privatlivet ikke længere eksisterer.
10. Big tech styrer
En stor del af de adspurgte forventer, at indenfor fem år vil vi købe alle alle vores elektroniske produkter fra de fem største IT koncerner.
Paramedia sørger for at din virksomhedprofil bliver skarpere og din markedsføring mere effektiv.
Du kan blive den første til at kommentere.