Den værdiskabende årsrapport

I dag kan næsten alle informationer om virksomheder hentes løbende fra internettet. Hvad skal vi så med en årsrapport? Noget tyder på at årsrapporten stadig skaber værdi for de virksomheder der bruger den professionelt og strategisk. Undersøgelser viser nemlig, at årsrapporten fortsat er en vigtig kilde, især for analy­tikere og investorer. Her hentes uundværlig information om virksomhedens strategi, aktiviteter og resultater.

“Sonlinc A/S har valgt at udgive en årsrapport, der ud over de tørre facts, beskriver virksomheden og de medarbejdere, der står bag. Som en virksomhed, der leverer forretningskritiske løsninger til forsyningssektoren, finder vi det naturligt at præsentere det vi står for i en samlet form. Hermed får nuværende og kommende interessenter en mulighed for bedre at forstå vores forretningside og udvikling”.
Finn Saksø-Larsen, adm. dir., Sonlinc AS

Hvem henvender årsrapporten sig til?

Årsrap­portens målgruppe er typisk:
• Aktionærer/potentielle aktionærer (Investorer)
• Analytikere
• Finansinstitutter
• Myndigheder (E&S, Fondsbørs)
• Ansatte/potentielle ansatte
• Samarbejdspartnere
• Kunder
• Medier

Hvordan sikres det at årsrapporten skaber værdi?

Lad os i denne sammenhæng se bort fra de mange tal i årsrapportens regnskabsdel. I det følgende fokuserer vi kun på den del af årsrapporten der er tekstbaseret og hovedsageligt består af ledelsesberetningen. Her er der en række faktorer der er afgørende for at skabe en værdiskabende årsrapport.

Nøglen er åben og ærlig kommunikation. Den styrker virksomhedens omdøm­me og troværdighed.

Groft sagt har årsrapporten tre fokusområder:
• Virksomhedens strategi og for­retningsgrundlag (equity story)
• At give et billede af virksomhedens markedsværdi, hvilket dels sker ved at udmelde en resultatforventning, og derudover ved at beskrive virksomhedens aktiver
• Give omverden et billede af, hvad virksomheden eller organisationen står for, hvilket kan udtrykkes i en mis­sion/vision, et værdigrundlag og udvalgte historier fra virksomheden

Hvordan skabes den gode årsrapport?

I følge det engelske analysefirma e.com, der hvert år udgiver deres ReportWatch, hvor de ser nærmere på globale selskabers årsrapporter, er der en række kriterier for gode årsrapporter:
• Indhold/design
• Overblik
• Beskrivelse af strategi
• Forretningsområder
• Finansielt indhold
• Investorer
• Governance
• Regnskabet
• CSR
• Sprog/kommunikation

Samtidig viser en analyse fra PwC og Copenhagen Busi­ness School, at læserne af børsnoterede selskabers regnskaber navnlig inte­resserer sig for:
• Forventet udvikling
• Årets udvikling
• Strategi
• Nøgletal
• Risici

Hvordan opbygges den gode ledelsesberetning?

Et godt bud på opbygning af ledelsens beretning kunne se sådan ud:

Virksomheden
• Strategi, vision og mission, værdigrundlag og beskrivelse af den interne ledelsesmodel
• Beskrivelse af overordnede målsætninger herunder en aftegning af, hvad virksomheden opfatter som sit samfundsmæssige ansvar
• Identifikation af stakeholders og dialog med stakeholders
• Årets vigtigste begivenheder og væsentligste nøgletal
• Overblik over markedet, gennem en beskrivelse af de megatrends, som har præget markedet gennem året. Internationale tendenser og nye produkter. Uddrag fra de vigtigste markedsundersøgelser
• Oversigt over de tre bundlinjer: Økonomi, Viden og kompetence, og Samfundsmæssig ansvarlighed.
• Økonomisk redegørelse
• Redegørelse for de immaterielle aktiver
• Redegørelse om varetagelse af ansvar over for mennesker og miljø

Risici (finansielle og driftsmæssige)
• Hvordan påvirkes virksomheden og dens stakeholders ved væsentlige ændringer?
• Hvordan er virksomhedens risc management systemer?

Corporate Governance:
• Bestyrelsens ansvar (inkl. overvejelser om risici)
• Principper for intern kontrol
• Begrundelse for bestyrelsens sammensætning
• Principper for dialog med de største aktionærer
• Aflønning til bestyrelse og direktion
• Information af aktionærer ved generalforsamling m.v.
• Stemmerettigheder

Hvad nu med Corporate Social Responsibility-rapportering?

I 2016 indføres nye, øgede krav til virksomheders CSR rapportering. Miljø, klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. Det er de emner, som danske virksomheder i fremtiden skal redegøre for som led i den opdatering af Årsregnskabsloven. De nye regler for rapportering om samfundsansvar, sætter også fokus på overordnet redegørelse for virksomhedens forretningsmodel, samt politikker, handlinger, due diligence processer, vurdering af risici og nøgleindikatorer.

Hvorfor en fysisk årsrapport?

Gennem de sidste mange år er der gjort mange forsøg på at udvikle årsrapporten. Eksempelvis ved at gøre den digital og interaktiv. Risikoen er dog, at års­rapporten mister sin troværdighed, hvis ikke man kan være sikker på, at det der rent faktisk er skrevet også står ved magt. Det er det, der er den helt store fordel ved den trykte rapport. Når først noget er trykt, kan man ikke lave det om. Derfor signalerer det trykte  mere troværdighed end det digitale. En anden fordel er at en trykt årsrapport sandsynligvis får større opmærksomhed, i stedet for at drukne i den enorme mængde af digital information som vi bombarderes med uafbrudt. Derfor giver det fortsat mening at udgive en trykt årsrapport.

Kilder: Børsen Ledelse og Dansk Erhverv

Du kan blive den første til at kommentere.

Skal din virksomhed blomstre?

Paramedia sørger for at din virksomhedprofil bliver skarpere og din markedsføring mere effektiv.

Michael Mossefin

Hør hvordan:

Ring til Michael

3333 9700