Logo på pletten

De seneste tendenser indenfor logodesign peger i mange retninger. Der er eksempler på en tilbagevenden til klassiske virkemidler og former. Og andre der sprænger gamle grænser og er inspireret at teknologiens udvikling. Herunder er nogle bud på aktuelle strømninger i international logo design – plukket fra eksperterne hos LogoLounge.com

Rundt og rundt

I øjeblikket ser vi en klar omfavnelse af det enkle. Jo mere enkel geometri jo bedre. Derfor er det gode gamle ikon af perfektion og uendelig symbolik stadig et fremherskende element i tidens loger. Designere griber igen og igen fat i cirklen som en universel visuel pladsholder i et forsøg på at gøre udfordringen lige så simpel som en (rund) tærte. Vi ser undervisningsinstitutioner, medievirksomheder, kulturinstitutioner og mange andre virksomheder integrere cirkelformer i deres logoer. Nye meget forskellige variationerne er stadig mulige og kan sikkert fortsætte længe endnu. Nogle med mange cirkler i spil mens de mere intelligente løsninger holder sig til et minimum.

Led i en kæde

Du er kun så stærk som dit svageste led. Eller, det svageste led i en kæde er den stærkeste, fordi kun det kan bryde kæden. Begrebet sammenkædning er fyldt med metaforer. Som oftest handler det om, at når flere dele sammenkædes udvider det mulighederne eller kapaciteten. Det peger også på viljen til at forpligte sig gensidigt og finde styrke i et sammenhold. Kæden er en populær form i logoer for eksempel for foreninger, virksomheder der fusioner eller virksomheder der udgør en kæde.

Skåret i skiver

Forestil dig at skære et tredimensionelt logo op i skiver. At skiverne atter samles mens de svæver i rummet. At det optimale perspektiv på skiverne findes. Så har du i grove træk fundet teknikken bag denne logo trend. Hvor mange skiver der er i spil og hvor vidt skiverne er massive eller transparente, farvede eller monokrome er naturligvis med til at skabe et mere eller mindre stærkt udtryk. Formen formidler under alle omstændigheder et indtryk af volumen og gennemsigtighed der kan fange og fængsle opmærksomheden.

Delinger på tværs

Hvem elsker ikke en god gåde? Gådefuldt sammenstillede bogstavformer er ensbetydende med en udfordring. Det handler om at drille og provokere os til at finde svaret, på trods af vores ønske om orden i sagerne. Når vi når til det tilfredsstillende ‘aha’-moment hvor gåden er løst har denne logoform opfyldt sin mission. Opmærksomhed. Formen sender en besked om at her er man ikke konforme, snarere autonome og temmelig intelligente.

Krøller eller ej

En svævende oval form med krølle på halen kendetegner denne trend. Grundformen skaber et behageligt og blødt udtryk. Ofte med transparens som naturlig effekt. Det formidler en let og sfærisk følelse. Samtidig med at de buede ovale forme skaber associationer i retning af et par arme der omfavner eller rækkes op mod himlen. Et udtryk der signalerer dynamik, fleksibilitet og måske også en vis spænding.

Streg på streg

Der er en grund til at vi føler os trygge ved rytmen i en streg der gentages. Ligesom gentagelse af lyd eller bevægelse, giver os mulighed for at forudsige hvad der kommer. Det kræver ikke nogen stor indsats at lære omkvædet i en sang eller se mønsteret i et tekstil. Brugen af de rytmiske streger er populær i tidens logoer. De tillader designeren at skabe en transparent overflade som forankrer logoet i baggrunden og signalerer præcisionen, systematik, orden og konsistens.

Du kan blive den første til at kommentere.

Skal din virksomhed blomstre?

Paramedia sørger for at din virksomhedprofil bliver skarpere og din markedsføring mere effektiv.

Michael Mossefin

Hør hvordan:

Ring til Michael

3333 9700